AKTIVITETSBESKRIVELSER 

AEROBIC

                              Vore aerobictimer er tilpasset så alle kan deltage. Der laves små  serier kombineret med hop og løb. Det er fedtforbrændende og konditionstrænende. I timen indgår også forskellige former for styrketræning i form af træning med vægte, elastikker og andre redskaber. Vi afslutter altid timen med mave/ryg øvelser. 

BADMINTON

            Denne aktivitet kræver ikke den store præsentation, dog skal det nævnes at i Idræt For Alle spiller vi stort set kun double, da denne aktivitet har mange medlemmer. Vi har så vidt det er muligt altid en medhjælper i hallen, som kan hjælpe med at få dig i gang, hvis du kommer uden makker. Endvidere er der altid ketcher til låns. 

BEVÆGELSE & AFSLAPNING

                   Her laver vi mere bevægelse end afspænding. Funktionel og sjov gymnastik til dejlig glad musik. Vi  starter med opvarmning af de store muskelgrupper, træner konditionen, balancen og laver lettere styrketræning for mave og ryg. Vi afslutter med en dejlig afslappende afspænding med tæppe over og stræk for ømme muskler.
Medbring et tæppe til afspænding.

BODY-BIKE (tidl. spinning)

                         

Fuld fart på pedalerne og gang i svedproduktionen.

Her er konditionstræning for alle pengene. 

BORDTENNIS

    

Dette spil er der ikke meget at være i tvivl om. Vi gør opmærksom på, at der kun spilles double.

Dog aftaler spillerne indbyrdes, hvis et par "sidder over" 

BRÆND FEDTET AF / STEP i lige uger

                        I disse timer kan du aldrig være helt sikker på, hvad der skal foregå fra gang til gang. Det er et festfyrværkeri af alle tænkelige former for træning, du bliver udsat for. Skyggeboksning, intervaltræning og meget mere. Det eneste der er sikkert er, at der er fart over feltet. Du behøver ikke nogen forudsætninger for at deltage, men du skal dog have lyst til at få pulsen op. Der bliver altid styrketrænet mave, baller, lår. LIGE UGER ER VI PÅ STEPPEN.   

BUESKYDNING

                  Foregår indendørs og ved godt vejr udendørs. Bue, skive og pile og "ansigt" til at ramme efter, kan som udgangspunkt lånes i IFA. Alle nye bueskytter bliver introduceret af IFA instruktør eller af øvrige dygtige bueskytter. 

CIRKEL/INTERVALTRÆNING

      

Med et antal stationer, som er stillet op i en cirkel, skifter man mellem øvelser for både styre og kondition. Inden for kort tid opnår man stor effekt.

Der er fuld fart på, og man får virkelig sved på panden og pulsen op.
- Så kom og prøv - du vil ikke fortryde det. 

CYKELTURE

                Turene går rundt i og omkring Kolding, og det afhænger af vejr og vind, hvor lang turen er, men den tager ca. et par timer. Hver den første torsdag i måneden har vi kaffe/te med og hygger os med det. Det er ikke racerture, men der køres i et frisk tempo, hvor alle kan være med.
Sæson april-oktober.

GYMNASTIK

                            Har du lyst til at få rørt hele kroppen og få sved på panden, så er disse timer noget for dig.
En gymnastiktime med højt humør og dejlig inspirerende musik.
Men pas på, - du bliver hurtig afhængig !!! 

KROLF

                       Halv golf, halv kroket og helt sjovt! Det er den korte beskrivelse af krolf. Kom og prøv dette spil som er en forholdsvis ny aktivitet i Idræt For Alle.
Dette spil foregår udendørs, derfor den lidt kortere sæson: april-oktober. 

LINEDANCE

       ... er en dans på række, deraf navnet. Man danser uden partner, men dog sammen med en masse andre mennesker. Dansene foregår primært til Country & Western musik, men der sniger sig dog af og til andre former for musik ind. God musik og en masse sjov kendetegner denne time.
Du behøver ikke at have danset før, da vi har hold helt for begyndere.

MANDEHØRM (styrke for mænd)

         

Som navnet siger - styrke kun for mænd. Der arbejdes med vægte så "bøfferne" holdes ved lige. Endvidere styrke af ryg og mave.
Bækkenbunds træning er ikke kun for kvinder. Kom og lær din bækkenbund at kende .....
Vi har det samtidig rigtigt sjovt ......      

PILATES

 
          
Træningsform med focus på at styrke kroppens centrum, hvorfra alle bevægelser udgår. Ved kroppens centrum forstås mave og ryg. Øvelserne, der foregår på måtten med kroppen som vægt forbedrer stabilitet, styrke, udholdenhed og smidighed i muskelkorsettet. Vejrtrækningen spiller en vigtig rolle under udførelsen af øvelserne, hvilke virker afstressende.

SJOV IDRÆT

         Sjov idræt er alle mulige og umulige former for boldspil, hvor pulsen kommer op at ringe i små korte byger (hvis det er det man vil),  og forhåbentlig får vi et godt grin. Der vil altid blive spillet bedstevolley. opvarmning og slutter af med stræk.

STAVGANG/GÅTURE (hele året)

                          Der kan som udgangspunkt lånes stave i IFA de første par gange. Der vil hver gang være mulighed for instruktion i stavgangsteknik, ligesom der som regel er mulighed fora t vælge hold med forskellige tempi. Stavgang vedligeholder ryggens bevægelighed, aflaster de bærende led, forbedrer konditionen og øger forbrændingen samtidig med ens psyke får et løft i den friske luft og dejlige natur.

 STRAM OP

     Efter ca. 20 min. opvarmning, hvor pulsen stiger, strammer vi maven, ballerne, lårerne og ryggen op med forskellige øvelser. Med og uden redskaber.
Afslutningsvis strækker / stresser vi af til behagelig musik. 

STYRKETRÆNING M/K

                          Styrketræning er ikke kun for mænd. Det er vigtigt at kvinder også styrker hele kroppen. På dette hold bruges en del redskaber og øvelserne er passer på til mænd og kvinder. 

STYRKE/RYG TRÆNING

       Styrke-ryg er funktionel træning, hvorved kroppen forberedes til at kunne klare de fysiske krav, som tilværelsen udsætter os for med udgangspunkt i ryggen, d.v.s. hele kroppen trænes igennem. Der lægges vægt på ryggens fleksibilitet og balancetræning. 

SUMBA

                           Ved brug af den rytmiske "latin musik" sammen med enkelte dansetrin kommer forbrændingen i vejret og kroppen fyldes med energi - samtidig med at det er sjovt og nemt at lære- Alle kan være med - unge som ældre, mænd og kvinder. Hele konceptet er at dyrke motion, mens man har det sjovt. Sumba er en time fyldt med rytme, dans og livsglæde.

TAI-CHI

    Denne østerlandske  

TRÆNING PÅ STORE BOLDE

        Træning på store bolde er både sjov og effektiv styrketræning. Træningen styrker koordination, balance og led. Ikke mindst giver den dig flade mavemuskler, samt stærk og sund ryg. Øvelserne laves både siddende, liggende og knæstående på bolden.                       

TÆPPECURLING

                      Dette spil minder meget om det curling vi ser i fjernsynet, dog foregår det ikke på is, men på et tæppe som navnet hentyder til. Et taktisk spil, hvor det at bruge hovedet kan være en fordel!! Det er rigtig sjovt, og ikke så let som det lyder, men ALLE kan deltage. Du skal bare have lyst til at hygge dig sammen med andre, da der her virkelig er mulighed for at pleje det sociale samvær.

VANDGYMNASTIK

                      Træning i vand til god musik. Vi træner kroppens center, med focus på ryg og mave, og bruger vandets modstand til at styrke alle kroppens muskler. Der er så mange ting man kan i vand, som man måske har svært ved på landjorden, f.eks. at løbe og hoppe, fordi vi ikke belaster kroppens led og vandet hjælper til at holde os oppe. En rigtig god og effektiv træning af hele kroppen. Flere steder kan du afslutte med en dejlig varm tur i saunaen.

YOGA

           Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer over 65 år laver udstrækningsøvelser samt styrke- og balance øvelser mindst 2 gange ugentlig. I yoga indgår alle 3 elementer.
Deltagerne på holdene giver udtryk for, at hele kroppen bliver arbejdet godt igennem i et roligt tempo, at de kommer ud i yderstillinger og bliver mere smidige. Samtidig forbedres balancen og der kommer en afspænding af sind og krop - som en udtrykker der: "Der bliver ro i hovedet".