Regler 7 - mands hold

7 mands fodbold

Specielle turnerings- og spilleregler

1. Spilleregler

1.1 Off-side reglen anvendes ikke.
  
1.2  Ved frispark skal modspilleren være mindst 7 meter væk fra bolden.
  
1.3 Dommeren skal, i stedet for en advarsel, foretage tidsbegrænset 
      udvisning af spilleren i 5 min.
      I gentagelsestilfælde resten af kampen.
  
1.4 Udvisning for resten af kampen medfører karantæne i den efterfølgende 
      kamp.
  
1.5 Løbende udskiftning er tilladt med dommerens accept.

1.6  Al udskiftning (dette gælder også når bolden er ude af spil) skal foregå 
       fra midterlinien for såvel udtrædende som indtrædende spiller.
         Udtrædende spiller skal være ude inden ind- trædende går ind.
 
1.7  Målmanden kan ikke score ved udkast med hånden.

1.8 Hvor intet andet er anført i disse regler, gælder love for Association 
      fodbold.

2. Mål og spilleplads

2.1 Målenes størrelse er min: 4,00 x 2,00 m. og max.: 5,50 x 2,44 m.

2.2 Dimensioner på målstænger og overliggere samt materialevalg er som 
      anvendt ved 11-mands fodboldmål (godkendt af International Board).
2.3 Opmærkning af spillepladsen skal ske i overensstemmelse med den af
      Dansk Firmaidrætsforbund godkendte skitse, såfremt det er muligt
      med de baner der er stillet til rådighed.
      Længde 60 - 80 m og Bredde 40 - 50 m.

 

 

 

 
CVR: 39603128
Handelsbetingelser